Er du vild med film?

Så har du nu chancen for at lære at lave film med professionelle filmfolk som undervisere!

Wanted

WantedFilmvæksthuset  i Tønder starter et 6 dages pilotprojekt op lørdag d. 31. januar. Her har du muligheden for at blive en del af et filmhold. Undervisningen i projektet er gratis! I projektet vil alle deltagere få 1 – 2 funktioner, og I vil sammen producere en kortfilm. Undervejs er der en producer, der følger hele processen, samt forskellige folk der arbejder professionelt som manuskriptforfattere, kamerafolk, tone mestre (lyd) og belysere (lys) og klippere til at undervise.

For at blive en del af filmholdet skal du kunne deltage alle dage:

Lørdag d. 31. januar kl. 10-17

Lørdag d. 21. februar kl. 10-17

Lørdag d. 28. marts kl. 10-17 og søndag d. 29. marts kl. 10-17 (Vær opmærksom på, at det er første weekend i påskeferien. Det er i denne weekend, at jeres film optages).

Lørdag d. 18. april kl. 10-17 og søndag d. 19. april kl. 10-15.

Undervisningen foregår på Tønder Kulturskole, hvor Filmby Vest og Filmvæksthuset hører hjemme: Tønder Kulturskole, Østergade 63, 6270 Tønder.

Til september starter Filmvæksthuset som en toårig fritidsuddannelse, hvor du kan lære filmskabelse helt fra bunden og lære alle funktionerne at kende: fra idéudvikling, manuskriptskrivning, instruktion, kameraføring, lys/lyd til klipning af færdig film. Alle undervisere er professionelle fra filmbranchen.

Er det noget for dig, kan du ringe eller skrive til Lisbet Hartz på Tønder Kulturskole:

Tlf. (0045) 7492  8854 eller 2049 4335

Mail: lisha1@toender.dk

Der er rift om pladserne, så skynd dig!